En ny hverdag venter: Den spanske kongefamilie var samlet, før døtrene starter på nye kapitler
Den spanske kongefamilie nød en begivenhedsrig dag på Hotel Camiral Caldes de Malavella.
Kong Felipe og dronning Letizia samt deres to døtre prinsesse Leonor, 17, og prinsesse Sofia, 16, deltog i et oplysende event. Det skriver Daily Mail.
Familien var samlet, før der venter begge de unge prinsesser noget af en anderledes hverdag.
De er alle engageret i organisationen the Princess of Girona Foundation, hvor kong Felipe sidder som formand på vegne af sin ældste datter prinsesse Leonor.
Undervejs overværede de en præsentation af et studie foretaget på vegne af organisationen, der har til formål at støtte unge i deres professionelle og personlige udvikling.
Familien nød en eftermiddag og aften sammen, for snart ændres deres hverdag.
Kong Felipe og dronning Letizia skal nemlig til at vænne sig til en hverdag uden at have deres børn hjemme.
Prinsesse Leonor, der fylder 18 år i slutningen af oktober, skal i august begynde på en ny uddannelse.
Hun skal lige som sin far gennemgå en treårig militæruddannelse.
Den yngste prinsesse Sofia skal også snart se ind i en ny hverdag.
Hun følger i sin storesøsters fodspor og begynder på UWC Atlantic College i Wales, hvor prinsesse Leonor netop er gået ud.
Prinsesse Sofia skal bo i Wales i de to år, som uddannelsen varer.