1. aug. 2013
Af Hanne Rask

Dronning Sofias meget personlige taske

Dronning Sofia med sine børnebørn Victoria Federica Marichalar, Pablo Nicolas Urdangarin, Miguel Urdangarin og Juan Valentin Urdangarin.
Dronning Sofia med sine børnebørn Victoria Federica Marichalar, Pablo Nicolas Urdangarin, Miguel Urdangarin og Juan Valentin Urdangarin.
Foto: AOP
Stolt Dronning Sofia af Spanien bærer taske med billeder af sine otte børnebørn

Med fare for virkelig at vække opmærksomhed var den spanske bedstemor Dronning Sofia af Spanien forleden i byen med en noget anderledes og ikke tidligere set håndtaske. Det skriver Hello!

Udklippede og printede portrætter af dronningens otte børnebørn prydede den opsigtsvækkende taske, og dronningen tog tilsyneladende ingen notits af, hvor megen opsigt tasken vækkede, da hun spadserede gennem gaderne med indkøbstasken på sin familieferie på Mallorca.

Hendes børnebørn, hvoraf nogle var med hende i byen, var uden tvivl glade for, at deres bedstemor stolt bar tasken med deres smilende ansigter på.

Juan, Pablo og Miguel, der er sønner af prinsesse Cristina, der også er hertuginde af ​​Palma, og Felipe, der er søn af hendes søster prinsesse Elena, der er hertuginde af Lugo, figurerede på den ene side af posen, mens den anden side fuldendte børneflokken med billeder af Leonor og Sofia, der er døtre af Kronprinsparret Prins Felipe og prinsesse Letizia, mens kusinerne Victoria og Irene er døtre af henholdsvis prinsesse Elena, og prinsesse Cristina.

Det menes at hele familien er samlet i den smukke havneby Palma de Mallorca, for at gøre klar til en af deres foretrukne familieaktiviteter – sejlads.

https://imgix.billedbladet.dk/spl584900_013_0.jpg
Sofia med den omtalte taske med billeder af børnebørnene.
Foto: AOP

Læs mere om: