Dronning Letizia ankommer til Glyptoteket i ny dansk kjole: Her er alle detaljerne
Tirsdag aften rullede en sort bil op foran Glyptoteket i indre København, og ud steg Spaniens dronning Letizia i en kjole, som hun ikke er set i før.
I øjeblikket er det spanske kongepar på statsbesøg i Danmark, hvor de i mandag blev modtaget af deres danske vært, dronning Margrethe. Denne gang var det dog Letizia og Felipe, der var værter.
Som traditionen foreskriver, afholdt parret returmiddag på statsbesøgets sidste aften, hvor – foruden dronningen – også kronprinsparret og prinsesse Benedikte deltog.
Intet var overladt til tilfældighederne, ej heller dronningens kjolevalg.
Spanske Letizia dukkede op i en ny dansk kjole med pailletter og udskæring i ryggen fra mærket ROTATE Birger Christensen, der blandt andet forhandles i Magasin.
Dagene har budt på et tætpakket program, så Spaniens dronning har næppe haft tid til at svinge forbi storcentret på Kongens Nytorv, men det kan ikke være længe siden, at dronningen har udset sig den.
Den sorte pailletkjolen forhandles stadig og kan købes til den nette sum af 2.100 kr.