12. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Se prinsessen ankomme til flot aften på Sølyst: Smilende Benedikte lyste op i himmelblå robe

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Prinsesse Benedikte ankommer til 80-års fødselsdag på Sølyst i Klampenborg.
Prinsesse Benedikte var æresgæst, da generalkonsul og formand for Det Dansk-Brasilianske Handelskammer, Jens Olesen, fejrede sin 80-års fødselsdag med festmiddag på Sølyst i Klampenborg.

I foråret fyldte generalkonsul og formand for Det Dansk-Brasilianske Handelskammer, Jens Olesen, 80 år.

Også hans smukke hustru Renata fyldte 80, og de runde fødselsdage blev fejret med en fornem festmiddag på Sølyst, hvor prinsesse Benedikte var æresgæst.

Flere end 150 gæster var ankommet. Før den royale æresgæst gjorde sin entré.

Prinsesse Benedikte steg smilende ud af Kronebilen og sendte et smil i retning af aftenens værter, som hun herefter gik op til og stillede op til billeder.

Prinsesse Benedikte så fantastisk ud

Prinsesse Benedikte var til fest på Sølyst i en helt vidunderlig himmelblå robe, der stod i smuk kontrast til de mørke skyer over Klampenborg på en lun aften, der bød på enkelte byger.

Prinsesse Benedikte med Renata og Jens Olesen
Prinsesse Benedikte med Renata og Jens Olesen
Foto: Martin Høien

Efter ankomsten blev velkomstchampagnen nydt, og prinsessen fik tid til at sludre med Jens og Renata Olesen samt flere af de andre gæster, og så gik selskabet til bords lidt over klokken 19.00.

Læs mere om: