2. maj. 2022
Af Marianne Singer
Pudsigt sammenfald: Det havde dronningen nok ikke aftalt på forhånd
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe var i et nyt festlig sæt tøj til prinsesse Isabellas konfirmation, som i farve og mønster mindede om to andre kongelige gæsters kjoler.
Dronning Margrethe var utrolig flot klædt til prinsesse Isabellas konfirmation i et helt nyt sæt tøj kreeret specielt til lejligheden af Annette Freifeldt, mens hatten med fjerpynt er af Mathilde Førster.
Sættet fra Annette Freifeldt består af en kort koboltblå jakke og dertil en elegant silkekjole med et blå mønster.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Vilde med blå
Men det var ikke kun dronningen, der var faldet for en blåmønstret kjole på hvid baggrund.
For på det officielle billede af kronprinsfamilien og dronningen sammen med prinsesse Isabellas fadder kan man se, at også prinsesse Alexia, dronning Anne-Maries datter, og den belgiske dronning Mathilde, lyste op i skønne hvide kjoler med et blåt mønster.
Ligesom dronningen bar også dronning Mathilde en flot pilleæskehat i koboltblå.
Udsnit fra det officielle portræt af prinsesse Isabellas faddere, delt af kongehuset.
Foto: Franne Voigt for Kongehuset
På det officielle billede delt af kongehuset ses konfirmanden sammen med dronningen og resten af kronprinsfamilien og derudover prinsessens faddere, dronning Mathilde, prinsesse Alexia, Dr. Nadine Johnston, overlæge, dr.med. Christian von Buchwald, direktør, major Peter Heering og kammerherreinde Marie Louise Skeel.
Foto: Franne Voigt for Kongehuset