22. okt. 2024
Af Christinna Braun
Pressemeddelelse: Prinsesse Marie Caroline skal giftes
Prinsesse Marie Caroline.
Foto: Albert Nieboer/Picture Alliance/Ritzau Scanpix
Liechtensteins prinsepar, Alois og Sophie, har udsendt en dejlig pressemeddelelse om deres datter.
Bryllupsklokkerne vil næste år ringe for prinsesse Marie Caroline og hendes elskede Leopoldo.
Det skriver hoffet i Liechtenstein i en pressemeddelelse.
Heri lyder det, at prinsessens forældre, prins Alois og prinsesse Sophie, er glade for at annoncere forlovelsen mellem Marie Caroline og Leopoldo Maduro Vollmer.
Brylluppet skal stå i sensommeren næste år, lyder det i pressemeddelelsen.
Prinsesse Marie Caroline er parrets eneste datter.
Prins Alois og prinsesse Sophie har også sønnerne prins Joseph Wenzel, prins Georg og prins Nikolaus.
Prinsesse Marie Caroline mellem brødrene prins Georg og prins Joseph Wenzel.
Foto: Albert Nieboer/Picture Alliance/Ritzau Scanpix
Prins Alois og prinsesse Sophie af Liechtenstein ved kong Charles' kroning.
Foto: Toby Melville/AFP/Ritzau Scanpix