Udmelding fra det norske kongehus om kong Harald efterlader dette spørgsmål
Mandag vender norske kong Harald tilbage til arbejdet efter to måneders sygemelding.
I forbindelse med sin tilbagevenden har det norske kongehus meddelt, at der fremover vil være ændringer i kongens officielle opgaver.
Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen oplyser kongehuset, at ændringen blandt andet vil medføre en varig reduktion af antallet og omfanget af aktiviteter.
De skriver desuden, at der også vil blive truffet praktiske tilrettelægninger i gennemførelsen af Haralds officielle aktiviteter, og netop dette rejser et ubesvaret spørgsmål.
Det meddeles nemlig ikke, hvilke slags praktiske tilrettelægninger, der er tale om, eller i hvilke forbindelser de vil blive foretaget.
Dog kan man muligvis allerede finde svaret, hvis man ser tilbage på kongens tidligere opgaver i kalenderen.
Det fortæller den norske historiker og kongehusekspert Trond Norén Isaksen til VG.
- Hvis man ser på hans officielle kalender, er der hovedsageligt ting, der bliver lavet på slottet, såsom audienser og statsråd. Han er meget sjældent på officielle opgaver uden for slottet, fortæller han til mediet.
Selv om det er sjældent, at kong Harald har officielle pligter uden for slottet, har de dog stadig været i kalenderen, men nu tyder det altså på, at man fremover skal forvente endnu færre af dem.
Hvordan det helt nøjagtigt kommer til at se ud, må tiden vise.
Kongehuset oplyser, at ændringerne sker på grund af kong Haralds høje alder.
87-årige Harald har de seneste år kæmpet med helbredet, hvilket har skabt udfordringer i forbindelse med store kongelige opgaver, og det kan muligvis også have bidraget til beslutningen om at drosle ned.