Læs også
Ingrid Alexandra skal snart i militæret: Kronprins Haakon sætter ord på datterens nye eventyr
Den 21. januar fylder prinsesse Ingrid Alexandra rundt, og det er officielt slut med at være teenager.
Den store dag for kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits ældste barn markeres på kongehusets Instagram med et nyt fødselsdagsportræt.
Portrættet viser kronprinsparrets datter i et stort smil i sin uniform. Prinsesse Ingrid Alexandra er netop nu en del af Ingeniørbataljonen i Skjold, hvor hun skal være i tolv måneder.
- Tillykke med fødselsdagen til prinsesse Ingrid Alexandra, der fylder 20 år i dag. Prinsessen har påbegyndt sin første tjeneste i ingeniørbataljonen ved Skjoldlejren i Indre Troms, lyder det fra kongehuset.