Se alle kyssebillederne: Prinsesse Märtha Louise og Durek kunne ikke holde sig fra hinanden
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett strålede af lykke, da de lørdag aften ved 18.30-tiden dukkede op i Geiranger for at hilse på alle de fremmødte.
Et par timer forinden havde parret sagt ja til hinanden ved en romantisk vielse i den naturskønne, norske by omgivet af familie og venner.
Brudeparret viste offentligt deres kærlighed til hinanden, da de flere gange stoppede op for at kysse.
Det fik blot de fremmødte til at juble endnu mere, at prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett ikke holdt sig tilbage med at vise deres følelser.
Den 49-årige brudgom og hans 52-årige brud gav sig god tid til at gå rundt blandt de fremmødte, inden de skulle tilbage til hotellet, hvor der venter en gallamiddag.
Se billederne af de mange kærlige kys i galleriet øverst i artiklen.