19. sep. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Prinsesse Märtha Louises mands udtalelser i dokumentar møder kritik: Det er faktuelt forkert

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett
Foto: Martin Høien
Annonce
Prinsesse Märtha Louises mands udtalelser i dokumentar har fået historiker til tasterne, da hun mener, at der er tale om en fejl, som bør rettes.

Efter premieren på prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts Netflix-dokumentar "Rebel Royals: An Unusual Love Story” er der blevet rettet kritik af flere påstande i dokumentaren.

Blandt andet har Durek Verretts påstand om racisme i kongefamilien givet anledning til stor debat, men det er ikke det eneste, som har fået folk til at undre sig.

Abonnement på BILLED-BLADET

En anden påstand fra Shaman Durek Verrett om selve stedet Geiranger, hvor brylluppet blev holdt sidste år, påpeger en historiker er direkte forkert.

Det skriver det norske medie KK.

I dokumentaren lyder Durek Verretts påstand ifølge mediet:

- Geiranger er en lille landsby. Den er meget hellig. Det er det første sted, hvor vikingerne gik i land, og det ligner Ringenes Herre.

Annonce

Påstanden har fået historikeren Nora Steenberg til tasterne på sociale medier, hvor hun påpeger, at ”vikingerne ikke var et folk, der kom til Norge. Vikingerne var et folk, der boede i Skandinavien i vikingetiden”.

Til KK uddyber historikeren, hvorfor hun mener, at fejlen bør rettes.

- Jeg har mistanke om, at Durek har fået serveret et lille faktuelt uddrag om Geiranger, men så genfortæller han det fuldstændig forkert. Jeg tvivler på, at der ligger onde intentioner bag, det ville være mærkeligt. Men jeg synes, det er vigtigt at rette den faktuelle fejl, fordi mange mennesker ser dokumentaren, og sådanne fejl kan hurtigt blive etableret og leve videre som "sandheder", siger hun til mediet.

Mere om: