16. okt. 2024
Af Lene Skriver Bak

Nyt i sagen: Marius Borg Høibys forsvarsadvokat giver update

Marius Borg Høiby.
Marius Borg Høiby.
Arkivfoto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix
Nu er der nyt i sagen mod Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit og anklaget for vold, trusler og hærværk.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har siden august været anklaget for vold og hærværk mod en 20-årige kvinde, som han var kæreste med, da hændelserne fandt sted.

I begyndelsen af august blev kronprinsessens søn anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste, en anklage Marius Borg Høiby efterfølgende erkendte og offentligt undskyldte.

Siden da er anklagerne mod den 27-årige nordmand vokset. To ekskærester, Juliane Snekkestad og Nora Haukland, har på deres sociale medier anklaget Marius Borg Høiby for også at have udsat dem for både psykisk og fysisk vold, en anklage der førte til politiafhøringer af de to og efterfølgende officielle anklager mod Høiby.

Sagen eskalerede yderligere, da Marius Borg Høiby brød et polititilhold, hans tidligere kæreste, den 20-årige kvinde, havde fået mod ham og politiet desuden udvidede anklagerne til også at omhandle dødstrusler mod en fjerde person.

Nu melder Marius Borg Høibys forsvarsadvokat Øyvind Bratlien ud, at Marius Borg Høiby er færdigafhørt af politiet.

"Marius Borg Høiby er nu færdigafhørt. Han har været i sammenlagt otte politiforhør, hvor han har forklaret sig grundigt og detaljeret, skriver Bratlien i en sms til norsk TV 2.

Politiet i Oslo er dog ikke helt enig i den udlægning:

– Jeg kan bekræfte at han er færdigafhørt i denne omgang. Så ønsker vi også at gennemføre yderligere afhøringer af ham på et senere tidspunkt i efterforskningen, siger politiadvokat Andreas Kruszewski til TV 2.

Læs mere om: