1. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Nyt fødselsdagsportræt viser prins Sverre Magnus og kongefamilien i nationaldragter

Den norske kronprinsfamilie.
Den norske kronprinsfamilie.
Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix
Det norske kongehus har offentliggjort et nyt familieportræt i anledning af prins Sverre Magnus’ 18-års fødselsdag.

Fredag eftermiddag fejrer den norske kongefamilie prins Sverre Magnus’ 18-års fødselsdag.

Fejringen finder sted på slottet i Oslo, hvor prinsen lige nu er omgivet af sine bedsteforældre, kong Harald og dronning Sonja, forældrene kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit samt storesøster prinsesse Ingrid Alexandra.

I anledning af at prins Sverre Magnus nu er trådt ind i de voksnes rækker, har det norske kongehus offentliggjort et nyt familieportræt.

På det officielle billede kan man se, at hele familien er iklædt nationaldragter.

Billedet viser prins Sverre Magnus sammen med sine bedsteforældre, kong Harald, dronning Sonja og Marit Tjessem, sine forældre, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, og søster, prinsesse Ingrid Alexandra.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-01/20231201-134532-7-5674x3783ma.jpg
Nyt billede af den norske kongefamilie i anledning af prins Sverre Magnus' 18-års fødselsdag.
Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix

Familieportrættet er taget i Den Hvide Salon på det kongelige slot i Oslo.

Prins Sverre Magnus fylder først 18 år søndag den 3. december, men han fejres fredag den 1. december med en frokost.

Læs mere om: