19. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Lykkelig dronning Sonja hylder dansker

Dronning Sonja
Dronning Sonja
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Sonja strålede af glæde, da hun åbnede en unik dansk udstilling i Norge.

Norges dronning Sonja var i sit es, da hun åbnede en udstilling i den norske by Lillehammer med den danske skagensmaler Anna Anchers værker.

Veloplagt dronning Sonja hylder Ancher

– I dag vælter lyset fra Skagen ind over Lillehammer Kunstmuseum, sagde en meget veloplagt Sonja, der er en stor kunstelsker.

Udstillingen ”Anna Ancher – Skagens indre og ydre rum” er den største samling af Anna Ancher-værker udenfor Danmark nogensinde.

Kunsten udfordrer

– Anna Anchers malerier er behagelige at hvile i både for øjet og for sindet. Men de udfordrer også, sagde dronningen blandt andet i sin åbningstale, som blev leveret digitalt.

Dronningen takkede museet og alle involverede, der har skabt en udstilling under krævende forhold.

Endelig lys

– Kunstlivet lider under pandemien. Og vi, som plejer at finde næring, livsglæde og inspiration gennem kunstoplevelser – vi længes. Derfor formidler denne udstilling i både konkret og abstrakt forstand – lys. Hjertelig tak for dette, sagde Sonja.

Før den digitale åbningshøjtidelighed fik dronningen en rundvisning på udstillingen, som hun var helt vildt begejstret for.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Mere om: