15. okt. 2024
Af Lene Skriver Bak

Haakon og Mette-Marits gave fra den finske præsident stikker ud på gavebordet

Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon, Suzanne Innes-Stubb og præsident Alexander Stubb. 
Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon, Suzanne Innes-Stubb og præsident Alexander Stubb.
Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix
Midt mellem ordner og smukke vaser ligger pludselig en anderledes gave fra det finske præsidentpar til kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

I forbindelse med den finske præsident Alexander Stubbs statsbesøg har det norske kongehus lagt de mange gaver, der bliver udvekslet under besøget, frem på et gavebord.

Bordet bugner af gaver og indeholder blandt andet en orden, smykker, vaser og en bog.

Den flotte opstilling betyder, at man kan se, hvilke gaver medlemmerne af det norske kongehus har modtaget og gavebordet afslører den søde og lidt anderledes gave, det finske præsidentpar havde valgt at tage med til kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Kronprinsparret har nemlig fået to lækre morgenkåber skabt af den finske designer og kunstner Klaus Haapaniemi.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-15/20241015-123050-7-8640x5760ma-GAVER550.jpg
Udsnit af gavebordet.
Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix

Gavebordet er opstillet i Speilsalen på kongeslottet i Oslo og alle herlighederne er blevet besigtiget af kongeparret, kronprinsparret, præsidentparret og prinsesse Astrid, fru Ferner, efter det officielle billede fra velkomsten blev taget.

Til sammenligning modtog kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, foruden det officielle portræt af kongeparret, en plaid fra det danske mærke Aiayu i gave fra kong Frederik og dronning Mary under statsbesøget i maj.

Læs mere om: