Glad Harald på banen: Det vigtigste er at have det sjovt
Norges kong Harald har haft en del helbredsmæssige udfordringer i løbet af de senere år, men den 84-årige konge viste rigtg fin form, da han i en helt særlig anledning var på banen i Oslo-fodboldklubben Vålerenga Fotball.
Kong Harald i fin form
Harald var på besøg på klubbens stadion for at få et indblik i det arbejde, der gøres på træningsbanen med drenge og piger, der elsker fodbold.
Med sit besøg satte kongen fokus på børne- og ungdomsidrætten, som yder en vigtig indsats for at inkludere alle uanset køn, etnicitet eller fodboldmæssige evner.
Plads til alle
– Der er plads til alle. Det er det fine, sagde kong Harald under sit besøg, hvor han gik rundt blandt de unge og deres trænere på grønsværen.
Tara Singer-Djahromi og Elida Næss Sæthre på 14 år spiller på Vålerengas pigehold, og de fik mulighed for at møde Harald.
Kæmpe oplevelse
Det var en kæmpe oplevelse for pigerne, og kongen hyggede sig også i det gode selskab.
- Det vigtigste er at have det sjovt, sagde kongen til de to piger.’
Som en god afslutning på det royale besøg fik Harald overrakt en gave fra fodboldklubben Vålerenga Fotball.
Kongen fik en Vålerenga-fodboldtrøje med ”HaraldR” og nummer V på ryggen.