Durekt Verrett stoppede brat op for at svare på det her spørgsmål: Jeg græd - så mange gange
Der var masser af spørgsmål fra pressen til nygifte prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett, da de lørdag aften spadserede på den røde løber forbi de mange medier og lokale, der var mødt op.
Et af spørgsmålene til brudgommen lød, hvordan det var at se prinsesse Märtha Louise blive fulgt "til alters" af sin ældste datter, Maud Angelica, 21.
Det fik Durek Verrett til at stoppe brat op for at svare: - Jeg græd - så mange gange.
- Jeg føler mig på toppen af verden over at blive gift med denne kvinde efter at have ventet så mange år. Jeg er overlykkelig, sagde han også til pressen.
Også prinsesse Märtha Louise strømmede over af store følelser og lykke, da hun blev spurgt om, hvordan det var at blive ledsaget af sin ældste datter til vielsen.
- Det var så rørende, det var så fint, det var bare en helt fantastisk oplevelse, svarede hun smilende.
Durek Verrett flød over af kærlighed for sin hustru.
- Hun er den mest vidunderlige kvinde, og den skønneste kvinde, og jeg er så glad for, at jeg lavede mine løfter til hende, forklarede han.