22. sep. 2024
Af Luise Marie Bekker

Dronning Sonja på lynvisit i Sverige: Derfor mødtes hun ikke som planlagt med dronning Silvia

Dronning Sonja og dronning Silvia.
Dronning Sonja og dronning Silvia.
Foto: Ludovic Marin og Bernd Von Jutrczenka/AP/Ritzau Scanpix
Kunstinteresserede dronning Sonja åbnede udstilling i Sverige.

Fredag besøgte norske dronning Sonja Sverige.

Her svingede hun forbi Waldemarsudde, der bliver kaldt landets flotteste kunstmuseum, og som planlagt var hun med til at åbne udstillingen "Hertervig – Hill. Dröm och verklighet".

Dronning Sonja klippede båndet og proklamerede udstillingen for åben.
Dronning Sonja klippede båndet og proklamerede udstillingen for åben.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix

Dronning Sonja er selv udøvende kunstner og som vores egen dronning Margrethe kreativ og kunstinteresseret.

Dronning Silvia måtte melde afbud

Hvad der ikke helt gik som planlagt under dronning Sonjas besøg i Sverige, var, at hun skulle have været ledsaget af svenske dronning Silvia på kunstmuseet.

Ifølge Svensk Damtidning måtte dronning Silvia melde afbud på grund af sin svigerinde Charlotte Sommerlaths begravelse.

Silvia skal selvfølgelig være der for sin sørgende bror, Ralf Sommerlath.

Læs mere om: