17. maj. 2024
Af Christinna Braun

Den kongelige familie er samlet: Derfor mangler prins Sverre Magnus

Kronprinsesse Mette-Marit og prins Sverre Magnus.
Kronprinsesse Mette-Marit og prins Sverre Magnus.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Den norske kongefamilie er samlet fredag, men kronprinsparrets søn Sverre Magnus er ikke med.

Hvert år den 17. maj, er der kæmpe fejring i Norge.

Denne dag er Norges nationaldag, og dagen bliver fejret som en festdag med parader, musik, is og folkedragter.

Den kongelige familie spiller også en rolle på denne dag, hvor først kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit sammen med deres børn vil hilse på og vinke til børneoptoget, der går parade i Asker foran deres hjem, Skaugum.

Senere mødes kronprinsfamilien med kong Harald og dronning Sonja og vinker til børneoptoget fra slotsbalkonen på kongeslottet i Oslo.

Men i år er kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits søn prins Sverre Magnus ikke med til at vinke til optoget.

Det skriver norsk SE og HØR.

- Prins Sverre Magnus er russ, og vil derfor glimre med sit fravær på balkonen den 17. maj i år. Det samme gælder på Skaugum, når kronprinsfamilien skal hilse på børneoptoget om morgenen, lyder det fra norsk SE og HØR kongehusekspert Caroline Vagle om prins Sverre Magnus.

”Russ” er betegnelsen for de afgangselever, som er i fuld gang med russetiden – tiden, hvor afgangseleverne fejrer, at skoletiden snart er ovre.

Ifølge Caroline Vagle var prinsens far, kronprins Haakon, og prinsens farfar, kong Harald, heller ikke med til fejringen under deres russetid.

Sidste år var prins Sverre Magnus’ storesøster, prinsesse Ingrid Alexandra, i samme situation, da hun var i gang med sit tredje og sidste år på Elvebakken videregående skole i Oslo i Norge efter 13 års skolegang. Ingrid Alexandra var derfor heller ikke med til 17. maj-fejringen.

I det norske kongehus’ kongelige kalender, står prinsesse Ingrid Alexandra står som deltager, og hun må derfor have fået fri fra militæret, hvor hun lige nu er i gang med at aftjene sin værnepligt.

Læs mere om: