Nye billeder: Sådan fejrer sygemeldt fyrstinde Charlene sine børns 7-års dag
Fyrstinde Charlene er for tiden sygemeldt og opholder sig et hemmeligt sted på et behandlingssted udenfor Monaco for at komme sig over psykisk og fysisk udmattelse.
Det forhindrer hende heldigvis ikke at fejre sine og fyrst Alberts elskede tvillinger, arveprins Jacques og prinsesse Gabriella, på deres syv-års fødselsdag fredag.
Sødeste billeder
Således har fyrstinde Charlene delt søde billeder og kærlige ord om sine tvillinger på Instagram, hvor man kan se dem blive fejret med kage og farverige balloner hjemme på paladset i Monaco.
"Tillykke med fødselsdagen mine babies. Tak, kære gud, for at velsigne mig med så vidunderlige børn. Jeg er med sandhed velsignet. Love mom", skriver Charlene på kærlig vis på sin Instagram.
Kort ophold
Fyrstinde Charlene vendte tilbage til Monaco i starten af november efter et tvunget ophold i Sydafrika på godt et halvt år på grund af en alvorlig hals- øre- og næseinfektion.
Kort efter måtte hun forlade landet igen for at få behandling.