22. nov. 2023
Af Malan Joensen

Fyrstinde Charlene og prinsesse Gabriella stiller op i næsten ens look, men én detalje skaber debat

Prinsesse Gabriella, fyrstinde Charlene og prins Jacques ved Monacos Nationaldag 2023. 
Prinsesse Gabriella, fyrstinde Charlene og prins Jacques ved Monacos Nationaldag 2023.
Fotomontage: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Da monegaskerne fejrede Nationaldag, havde fyrstinde Charlene og datteren prinsesse Gabriella sørget for næsten ens outfit.

Der var virkelig tænkt over fremtoningen søndag, da Monacos fyrstefamilie trådte frem ved paladset for at markere fyrstedømmets nationaldag.

Lille prinsesse Gabriella, der snart bliver 9, matchede mor fyrstinde Charlenes outfit, og begge var klædt i elegante frakker fra Didier Angelo i henholdsvis mørkeblå og rød.

Mens Charlene gik all in og var i rød fra top til tå, havde Gabriella en fin rød detalje på sine nye sko, der ifølge Royal Fashion Police er fra Louboutin.

Således er luksusmærkets kendte detalje med de røde såler også at finde på denne børnemodel til en pris på omkring 3.800 danske kroner.

Det er dog ikke alle royale fans, der mener, det var det rette fodtøj at sætte en knap 9-årige ned i.
Således skriver flere i kommentarsporet hos Royal Fashion Police, at de ikke mener, det er passende for børn i hendes alder at bære sko med hæle.

"Gabriella ser skøn ud, men jeg mener, hun er for ung til at gå i høje hæle", skriver en, mens andre diskuterer, om der er tale om en høj hæl i gængs forstand eller ej.

Blandt kommentarerne er der også en der mener, både skoene og læderhandskerne er for meget til Gabriella.

Se flere billeder af fyrstefamiliens outfits på nationaldagen i galleriet herunder:


Læs mere om: