Efter hårdt sygdomsforløb: Nu er der godt nyt fra fyrstinde Charlene
Det var en dejlig overraskelse for alle, da fyrstinde Charlene lørdag for første gang igen viste sig i offentligheden efter at være vendt hjem til Monaco i november.
Før sin hjemkomst havde hun været igennem et godt ti måneder langt hårdt sygdomsforløb i Sydafrika med en voldsom næse-øre-halsinfektion og derefter et rekreationsophold i Schweiz.
Omgivet af kærlighed
Fyrstinde Charlenes første offentlige arrangement skete under motorløbet The ABB FIA Formula E World Championship i Monaco.
Her var hun omgivet af sin mand, fyrst Albert, og parrets syv-årige tvillinger, prinsesse Gabriella og arveprins Jacques.
Overskud til smil
På de nye billeder ser fyrstinde Charlene lidt mut og eftertænksom ud, men der var undervejs også overskud til smil.
Som altid var fyrstinden chik og elegant fra top til tå.