4. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Storhertuginde Stéphanie i isblå prinsessekjole under tronskifte: Royal designer står bag

Storhertuginde Stéphanie af Luxembourg. 
Storhertuginde Stéphanie af Luxembourg.
Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Under tronskiftet i Luxembourg bar den nye storhertuginde en vidunderlig kjole, som bestod af smukke og elegante detaljer.

Sikke en historisk dag, det var – og kjolen passede perfekt ind.

Fredag den 3. oktober abdicerede storhertug Henri af Luxembourg og overlod tronen til sin ældste søn, Guillaume. Begivenheden markerede et skifte i den luxembourgske historie, som mange havde ventet på i over et år.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Men det var ikke kun Guillaume, der fik en ny titel. Hans kone, Stéphanie, blev samtidig udråbt til storhertuginde – og hun trådte ind i sin nye rolle med ynde og elegance. Fredag bar hun en glitrende, isblå kjole med utallige detaljer, som straks fangede alles opmærksomhed.

Kjolen var gulvlang og enkel i den nederste del, mens overdelen var dekoreret med de fineste sten og sirligt udførte syninger. Kombinationen gav et både moderne og klassisk udtryk, som passede perfekt til den historiske anledning.

Annonce

Den isblå farve og de glitrende detaljer kunne nemt give associationer til en Disney-prinsesse – og Stéphanie lignede da også en, der kunne være sprunget direkte ud af et eventyr.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-04/20251003-113223-L-1920x2880web.jpg
Det nye storhertugpar ved tronskiftet den 3. oktober 2025.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Kjolen var designet af Elie Saab, der er verdenskendt for sine overdådige kreationer, som altid prydes af unikke og skræddersyede detaljer.

Elie Saab står faktisk allerede bag kjoler til flere royale kvinder - og nu har han altså gjort det igen.

Mere om: