29. jul. 2024
Af Christinna Braun

Prinsesse Alexandra havde sin lille baby med til OL

Nicolas Bagory og prinsesse Alexandra.
Nicolas Bagory og prinsesse Alexandra.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Alexandra og hendes mand nød søndagen med deres lille datter.

En stor den af Luxembourgs storhertugfamilie er lige nu i Paris for at overvære de 33. Olympiske Lege.

Søndag var den kongelige familie på det berømte Place de La Concorde, som for tiden er lavet om til en kæmpe skatepark, hvor der bl.a. dystes i skateboard og BMX Freestyle.

Her sad prinsesse Alexandra (datter af Luxembourgs storhertugpar, red.) med sin mand, Nicolas Bagory, og deres lille datter, Victoire.

Victoire blev født den 14. maj i Paris, hvor familien bor, og hun debuterede altså derfor til OL kun to en halv måned gammel.

Det er hoffet i Luxembourg, der har delt billede af prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory med lille Victoire på tribunen. Den lille baby er svøbt i en stofble.

Billedet ses i rækken af familiebilleder af den luxembourgske storhertugfamilie til OL herunder.

Foruden prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory er også storhertugparret, Henri og Maria Teresa i Paris sammen med alle deres børn og flere børnebørn.

Arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stephanie er i Paris uden deres to børn, prins Charles og prins François, mens prins Felix har sine to ældste børn, prinsesse Amalia og prins Liam, med. Derudover er også prins Louis og prins Sebastien, begge sønner af storhertugparret, også til OL.

Læs mere om: