Lige inden stor royal fest: Kong Harald gav prins Daniel fornem belønning
Fredag den 17. juni var der stor royal fest på det norske kongeslot, hvor kong Harald og dronning Sonja var værter ved fødselsdagsfejringen for barnebarnet prinsesse Ingrid Alexandra.
Prinsessen fyldte 18 år i januar, men på grund af coronavirus blev festen skubbet til sommer, og en lang række af Europas kongelige deltog i den store gallamiddag.
Se hele gæstelisten i linket herunder.
I timerne op til festen blev Sveriges prins Daniel tildelt den højeste grad af St. Olavs Orden.
På det norske kongehus’ hjemmeside beskrives det, at St. Olavs Ordenen tildeles som ”belønning for udmærkede fortjenester for Norge og menneskeheden.”
Der står yderligere, at ordenen med undtagelse af kongelige og statsoverhoveder kun tildeles nordmænd.
Det norske kongehus skriver selv om ceremonien fredag den 17. juni:
”Hans Majestæt Kongen har udnævnt Hans Kongelige Højhed Prins Daniel af Sverige til Storkors af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.
Dekorationerne blev overrakt ved en privat ceremoni på Det kongelige slot fredag 17. juni 2022”
Prinsesse Ingrid Alexandra fik elefantorden
Det var ikke kun prins Daniel, der fik en særlig orden fredag aften.
Også dagens hovedperson, prinsesse Ingrid Alexandra, blev belønnet med en fornem orden – og afsenderen er Danmarks dronning Margrethe.
På vegne af dronning Margrethe tildelte kronprins Frederik den fornemme elefantorden til prinsesse Ingrid Alexandra, inden den store fest gik i gang.
Se alle prinsesse Ingrid Alexandras fødselsdagsgaver i linket herunder.