Se det første billede fra kongeligt bryllup: Nu er Jordans kronprins Hussein blevet gift med sin elskede Rajwa
Ved en smuk og rørende udendørs vielse på Zahran-paladset i Amman blev Jordans kronprins Hussein torsdag den 1. juni gift med sin kæreste, Rajwa Al Seif, der nu har titel af kronprinsesse.
Kronprins Hussein, 28, er ældste søn af Jordans kongepar, kong Abdullah og dronning Rania, ankom til vielsen torsdag eftermiddag, hvor 140 gæster var inviteret.
En lang række kongelige gæster deltog i brylluppet på Zahran-paladset, heriblandt Danmarks kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel og Storbritanniens prins William og prinsesse Kate.
Bryllupsreceptionen og den efterfølgende middag holdes på Al Husseiniya-paladset, hvor kong Abdullah, dronning Rania og kronprins Hussein til daglig har deres kontorer.
Se det første billede fra den smukke vielse herunder.