Kæmpe kongeligt bryllup: Det stod der i bruden kronprinsesse Rajwas diadem
Al Husseiniya-paladset i Amman, Jordan, dannede torsdag aften rammen om den store bryllupsfest, der blev holdt for landets kronprins Hussein og hans brud, Rajwa.
Kong Abdullah og dronning Rania var naturligvis også med til at fejre deres ældste søns bryllup, og de så både glade og lykkelige ud på brudeparrets store dag.
29-årige Rajwa, der nu er kronprinsesse, havde valgt en smuk brudekjole fra den libanesiske modesigner Elie Saab, og i håret havde hun et funklende diadem.
Der havde før brylluppet været spekulationer om, hvorvidt Rajwa ville bære et af sin svigermor dronning Ranias diademer, men på sin bryllupsdag havde Rajwa valgt et helt nyt af slagsen med en særlig fin detalje.
Formet i diademets forstykke står der ifølge modebloggen Royal Fashion Police ”Rajwatun min Allah”.
Teksten på det nye diadem, der er kreeret af FRED Paris, betyder ifølge modebloggen ”Håb fra Gud” på arabisk.
Kronprins Husseins mor, dronning Rania, har også delt en række billeder på sin private Instagramprofil, QueenRania, som kan ses ved at klikke her.