Japans kejser Naruhito: Sådan går det med min hustru
Japans nye kejser, Naruhito, har netop kunnet fejre sin 60-års fødselsdag - hans første fødselsdag som kejser, siden han overtog krysantemum-tronen efter sin far kejser Hirohito den 1. maj 2019.
Op- og nedture
Fødselsdagsfesten i Japan ville under andre omstændigheder have samlet tusindvis af japanere, men blev nedtonet en del på grund af risikonen for smitte med cornona-virus i Asien.
Kejser Naruhito tog sig i stedet tid til at afholde en pressekonference i anledningen af sin runde dag. Han udtrykte bl.a. sin medfølelse med de mange tusinder, der er blevet ramt af coronaviruset, men fortalte også om kejserinde Masakos helbred. Den universitetsuddannede Masako har tidligere haft problemer med stress og depressioner - men ifølge kejser Naruhito går det nu langt bedre med hans hustru.
- Hun er lykkelig over, at alt er gået så godt, sagde kejseren, men tilføjede: - Hun har stadig sine op-og nedture, og hun bliver mærkbart træt efter store begivenheder. Derfor ønsker jeg også, at hun ikke skal presse sig selv for meget, men kun udføre det arbejde, hun kan overkomme, sagde kejser Naruhito ifølge South China Morning News.
- Men hun er en god rådgiver, både når det gælder officielle og private anliggender, sagde kejseren.
Kejserinde Masako er uddannet på universiteterne i Harvard og Oxford og forlod i 1993 en lovende karriere som diplomat for at gifte sig med Japans daværende kronprins. Kejserparret har datteren Aiko på 18 år. Hun påbgynder i april studier i litteratur på universitet i Gakushuin. Det bliver dog ikke hende, der en dag kan efterfølge hendes far på tronen, fordi kun mænd kan arve tronen i Japan. Den første i arvefølgen er derfor Naruhitos lillebror Akishino - og nummer to er Akishinos 13-årige søn.
Det japanske kejserpar er desuden gode bekendte af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.