6. aug. 2024
Af Pelle Rigtrup

Uventet royal duo: Ham sad prinsesse Amalia ved siden af under OL-kamp

Prinsesse Amalia.
Prinsesse Amalia.
Foto: Hanne Juul
Den hollandske prinsesse Amalia havde selskab af en anden royal, da hun overværede basket ved OL i Paris.

De kongelige er strømmet til Paris for at heppe på deres lands atleter.

Vores egen kong Frederik og dronning Mary har blandt andet overværet badminton, dressur og håndbold, mens norske, hollandske, britiske og spanske atleter også har fået royal opbakning.

Det var også tilfældet i går, hvor der blev spillet finaler i den særlige basketball-disciplin 3x3, hvor der spilles på en halvbane med kun én kurv.

Kvindernes finale stod mellem Tyskland og Spanien, mens Holland og Frankrig tørnede sammen i mændenes senere på aftenen.

Her var hele to kongehuse repræsenteret i form af den hollandske prinsesse Amalia, der var flankeret af den spanske konge Felipe.

Prinsesse Amalia og kong Felipe.
Prinsesse Amalia og kong Felipe.
Foto: Afp7 Vía Europa Press/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Amalia hepper på det hollandske hold i selskab med kong Felipe.
Prinsesse Amalia hepper på det hollandske hold i selskab med kong Felipe.
Foto: Afp7 Vía Europa Press/AP/Ritzau Scanpix

Her havde prinsesse Amalia mest at juble over, da de hollandske herrer vandt, mens Spaniens kvinder tabte knebent.

Der er 36 år mellem de to kongelige, men trods den store aldersforskel så de ud til at hygge sig i hinandens selskab.

Undervejs blev der uddelt kram, mens de grinede og smilede.

Prinsesse Amalia og kong Felipe hygger sig til OL.
Prinsesse Amalia og kong Felipe hygger sig til OL.
Foto: Zabulon Laurent/Abaca/Ritzau Scanpix

Prinsesse Amalia har tidligere overværet både vandpolo og volleyball ved OL, mens kong Felipe har set vandpolo og kajak.

Læs mere om: