Læs også
Far bag kameraet: Hvad er det lige, prinsesse Alexia hejser op i flagstangen?
Tidligere på sommeren fyldte prinsesse Alexia 18 år og nu står den hollandske prinsesse over for sin første solo-opgave.
Den mellemste datter af kong Willem-Alexander og dronning Maxima skal nemlig døbe et skib fra det hollandske vindrederi Van Oord i Rotterdam.
Det foregår den 9. september.
Skibet er opkaldt efter den 18-årige prinsesse og får derfor navnet Vox Alexia.
Efterfølgende vil prinsesse Alexia blive vist rundt på skibet, hvor hun også får muligheden for at tale med besætningen.
I maj blev prinsesse Alexia færdig med sin toårige internationale studentereksamen (International Baccalaureate, IB) fra UWC Atlantic.
Efterfølgende fortalte hun, at hun vil tage et sabbatår, så hun blandt andet kan rejse.