Kong Willem-Alexander og dronning Maxima besøger Japan
De forholdsvist nye regenter fra Holland, dronning Maxima og kong Willem-Alexander, stod ansigt til ansigt med et par, der har en del flere års erfaring — kejser Akihito og kejserinde Michiko, der har været på tronen i 25 år — da de ankom til Japan i går.
Som sædvanligt tog det kejserlige par imod dronning Maxima og kong Willem-Alexander ved en storslået ceremoni. De to regentpar startede med at hilse på hinanden foran det kejserlige palads i Tokyo.
Dronning Maxima havde et patriotisk outfit på, der bestod af en fin, orange kjole fra den hollandske designer Mattijs van Bergen, et par gyldne sko af Natan og en flot, orange pilleæskehat fra Fabienne Delvigne. Alt i alt et meget sofistikeret, men også legesygt look, der fik tankerne hen på stilikonet Jackie Kennedy.
Dronning Maximas hat var identisk med den gule, hun havde på under mindehøjtidligheden for D-Dag i juni, hvor hendes outfit også var inspireret af den tidligere førstedame.
Efter velkomstceremonien udvekslede dronning Maxima og kejserinde Michiko kærlige kindkys. Kejserinden var den første borgerlige, der giftede sig ind i den japanske kejserfamilie.
Det hollandske kongepar mødte også kronprins Naruhito og kronprinsesse Masako, som også var klædt i orange. Bagefter fortsatte dronning Maxima og kong Willem-Alexander deres første dag med et besøg til et designmuseum og dets have.
Dagen sluttede med en elegant banket på paladset, hvor kejser Akihito og kejserinde Michiko var værter.
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander skal være i Japan fra den 29. oktober og tre dage frem.