Dronning Maximas anderledes gallakjole har du helt sikkert set før: Her kender du den fra
Tirsdag den 12. december vakte Hollands dronning Maxima endnu en gang opsigt med et overdådigt gallalook.
Hun og kong Willem-Alexander var værter ved en fornem statsbanket på kongeslottet i Amsterdam, og her var dronningen iført en usædvanlig gallakjole.
Maxima bar en dybrød gallakjole, som blandt andet er lavet af velour og havde smukke blondedetaljer fra top til tå, fra den græske designer Christo Costarellos.
Det var ikke første gang, at dronning Maxima bar den anderledes kjole, og noget tyder på, at det er ved at være en kongelig favorit.
Hun er nemlig ikke den eneste dronning, der har haft kreationen på.
I oktober blev der afholdt en stor statsbanket i Bruxelles, hvor kong Philippe og dronning Mathilde var værter.
Her var dronning Mathilde iført gallakjolen i en grøn udgave.