27. sep. 2024
Af Malan Joensen

Super sødt: Han stod klar til at tage imod dronning Anne-Marie ved kirken

Kronprins Pavlos tog imod dronning Anne-Marie ved generalprøven.
Dronning Anne-Marie og stort set hele den græske kongefamilie er fredag middag samlet i Mitropoliskirken i Athen til generalprøve dagen før den store bryllupsdag.

Det er prinsesse Theodoras sidste dag som ugift, inden hun i morgen endelig skal sige ja til sin udkårne Matthew Kumar.

Derfor er der fredag ved middagstid gang i generalprøven i Mitropoliskatedralen i Athen, og med til den vigtige prøve er også brudens mor dronning Anne-Marie.

Hun ankom fredag formiddag til kirken, hvor hun blev taget imod af sin ældste søn, kronprins Pavlos.

Han har med stor sandsynlighed en vigtig rolle i morgendagens vielse, da det er ham, der efter alt at dømme skal følge prinsesse Theodora ned ad kirkegulvet.

Se billederne af dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos foran kirken i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: