Sørgelig nyhed: Kong Konstantin er død
Grækenlands tidligere konge, kong Konstantin, er død 82 år gammel.
Det oplyser CNN.
Kong Konstantin var frem til sin død gift med dronning Anne-Marie, der er datter af kong Frederik og dronning Ingrid.
Fredag d. 6. januar skrev CNN Grækenland, at kongen var blevet indlagt og at hans tilstand var “kritisk, men stabil”.
I flere år har kongen haft helbredsproblemer og har bl.a. været ramt af stroke og måtte i starten af 2022 indlægges grundet covid-19.
Kong Konstantin blev konge af Grækenland d. 6. marts 1964.
Samme år giftede han sig med danske prinsesse Anne-Marie, det blev dronning af Grækenland.
Efter det græske militærkup d. 21. april 1967 valgte kongen Konstantin at samarbejde med diktaturet for en stund, for i december forgæves at foretage et modkup.
Da dette mislykkedes flygtede han sammen med sin hustru og deres to børn til Rom, hvor de levede i eksil. Senere opholdt de sig i eksil i Danmark og fra 1974 i London, hvor de boede indtil de vendte tilbage til Grækenland i 2013, ni år efter de havde fået lov at vende tilbage til landet.
Kong Konstantin var en dygtig sportsmand, der i 1960 sikrede Grækenland en guldmedalje ved OL i Rom i disciplinen dragebåd.
Ved samme Olympiske Lege var daværende kronprins Konstantin fanebærer for Grækenland.
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie boede ved hans død i Athen.
Se kong Konstantins liv i billeder herunder: