Nicky Hiltons drømmebryllup: Brudepiger i design fra Marie-Chantal
Børnetøj fra den græske kronprinsesse Marie-Chantals design er efterhånden blevet er "must" blandt Europas jet-set og kongelige. Senest så man de skønne design fra kronprins Pavlos' hustru ved det vildt celebre bryllup i London mellem hotelimperie-arvingen Nicky Hilton og millardærsønnen James Rothchild. Bryllupet fandt sted i orangeriet på Kensington Palace - og bruden selv var i en imponerende Valentino-kreation til 375.000 kr - men de små blomsterpiger, som fulgte Nicky Hilton op ad kirkegulvet og strøede blomsterblade på gulvet, var i design fra Marie-Chantals Bespoke-kollektion.
Nicky Hilton havde valgt det design, som firmaet kalder "prinsesse-modellen" - syet af flere lag støvblåt tyl. Kjolerne er desuden udsmykket med små, fine stjernskud - håndbroderede med masser af pailetter. I håret havde Marie-Chantals designere valgt at sætte en lille håndlavet blomsterkrone i tyl og pailletter, som følger med modellen.
De skønne kjoler kan bestilles hos marie-chantal.co.uk - som også kan oplyse pris.