Kronprinsesse Marie-Chantal jubler: Nu ligger mit design på hylderne
Kronprinsesse Marie-Chantal, 48, har længe glædet sig.
Det har tydeligt kunnet ses på hendes instagramprofil og på hendes blog.
Modeikonet har nemlig syslet med et projekt, hvor hun sammen med det britiske stormagasin Marks & Spencer har designet 33 stykker børnetøj til drenge og piger op til fem år.
Meget af tøjet har hun lagt billeder af på de sociale medier.
For nogle dage siden skrev hun, at tøjet ville komme på hylderne 1. november, og da tiden kom, skrev hun: "Yay, nu er det her!"
Marie-Chantal har øvet sig på sine fem børn
Marie-Chantal grundlagde i 2000 sit eget mærke af børnetøj, og det gav god mening, da hun på det tidspunkt havde tre børn på henholdsvist fire, to og nul år sammen med Grækenlands kronprins Pavlos.
I dag har parret fem børn, hvor den yngste er otte år, så hun ved om nogen, hvordan man klæder ungerne på i al slags vejr og til alle situationer.
LÆS MERE: TILLYKKE: Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos fejrer 21-års bryllupsdag
Familien bor i London, og børnene er nu så store og kan passe sig selv, at kronprinsesse Marie-Chantal har tid og overskud til store projekter som eksempelvis Marks & Spencer.