30. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Kronprins Pavlos sender sød lykønskning til sin mor

Dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos.
Dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos.
Foto: MEGA
Kronprins Pavlos har delt en sød hilsen til sin mor, dronning Anne-Marie, på hendes fødselsdag.

Det er en helt særlig dag i den græske kongefamilie.

Dronning Anne-Marie kan nemlig fejre sin 78-års fødselsdag fredag den 30. august.

I den anledning har hendes ældste søn, kronprins Pavlos, delt et opslag på Instagram.

Her sender den 57-årige kronprins en sød lykønskning til dronning Anne-Marie.

- Jeg ønsker min mor et stort tillykke med fødselsdagen i dag og sender hende masser af kærlighed, skriver kronprins Pavlos.

Sammen med teksten har han delt nogle fine billeder af sin mor.

På de to sidste billeder ses også dronning Anne-Maries elskede mand, kong Konstantin, som døde i januar 2023.

Læs mere om: