7. jun. 2013
Af af Marianne Singer og Ulrik Ulriksen i Stockholm
Kronprins Pavlos og Marie-Chantal ankom med Valentino
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal ankommer samtidigt med Valentino Garavani foran Grand Hôtel i Stockholm i forbindelse med prinsesse Madeleines kommende bryllup.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Madeleines brudekjoledesigner var ét stort smil, da han sammen med det græske kronprinspar ankom til Grand Hotel i Stockholm.
Solbrændt som altid, iført mørke solbriller og et nobelt jakkesæt - designeren Valentino osede af glamour og overskud, da han steg ud af bilen foran Grand Hotel i Stockholm.
Samtidig kom også det græske kronprinspar Pavlos og Marie-Chantal, der var helt på toppen.
Det blev fredag offentliggjort, at den italienske designer har kreeret prinsesse Madeleines brudekjole. Og at han fulgtes med Marie-Chantal var nok ikke helt tilfældigt, da han i sin tid også designede kronprinsessens brudekjole, da parret blev gift i London 1. juli 1995.