21. sep. 2025
Af Maria Hoang

Festede med sønnens svigerfamilie: Dronning Anne-Marie var med til storslået efterårsbryllup

Dronning Anne-Marie.
Dronning Anne-Marie.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dronning Anne-Marie var med, da hendes svigerdatters bror lørdag blev gift i Athen-forstaden Ekali.

Lørdag var en glædelig og festlig dag i familien Vardinogianni.

Her blev Pavlos Vardinogianni, som er bror til Chrysi Vardinogianni, gift med kendisdatteren Katerina Birbili ved et eventyrbryllup i Ekali, der er en forstad til Athen.

Ifølge det græske medie Protohema var Chrysi Vardinogianni og Nikolaos de Gréce blandt gæsterne, og billeder viser også, at dronning Anne-Marie var med til festlighederne.

Billederne viser, hvordan dronning Anne-Marie hjerteligt hilser på Chrysi Vardinogianni og George Vardinogianni, som er gommens far og også hendes søns svigerfar, med kindkys og kram.

Dronning Anne-Marie har uden tvivl tætte bånd med familien Vardinogianni, så det må have været skønt at være inviteret med til så betydningsfuld en dag.

Mere om: