Dronning Anne-Maries barnebarn i godt selskab: Prinsesse Maria-Olympia dukker op med Gossip Girl-stjerne
Der er vist ingen tvivl om, at dronning Anne-Maries barnebarn nyder livet. Prinsesse Maria-Olympia lever jetsetlivet, rejser verden rundt og ses med prominente mennesker.
Man kan følge med i hele herligheden på prinsessens Instagram, og senest viser hun, at hun er i godt selskab i Cannes.
Prinsessen, der også har titlen model, er i den sydfranske by, hvor designeren Michael Kors tirsdag aften holdt fest. Og her dukker hun op med en kendt skuespiller.
På det seneste billede, som prinsesse Maria-Olympia har delt, kan man se hende sammen med Kelly Rutherford, der er bedst kendt for sin rolle i ”Gossip Girl”.
I hitserien spiller Kelly Rutherford Lily van der Woodsen, der er mor til Serena, spillet af Blake Lively.
27-årige prinsesse Maria-Olympia er datter af dronning Anne-Maries ældste søn, kronprins Pavlos, og hans hustru, kronprinsesse Marie-Chantal.