Dronning Anne-Maries barndomsveninde var med til velkomstmiddagen
Det væltede ind med gæster, da prinsesse Theodora og Matthew Kumar fredag tog hul på deres kærlighedsweekend.
Aftenen bød på velkomstmiddag og cocktailparty i Athen ved byens byzantinske og kristne museum – og blandt de inviterede var en kvinde, der helt sikkert har en særlig plads i dronning Anne-Maries hjerte.
Dronningens barndomsveninden Bolette Bramsen ankom sammen med Merete von Lüttichau, mor til grev Michael fra Egeskov Slot, og Anne Rosenørn-Lehn, gift med baron Frederik Iuel-Brockdorff og søster til Birgitta Hillingsø.
Bolette og Anne-Marie har kendt hinanden siden skoletiden, og deres forhold er stadig stærkt.
Da kong Frederik havde fødselsdag i maj, kunne man også spotte Anne-Marie og Bolette. De to veninder stod i Christian VIII's Palæ, hvor de kunne følge kongefamilien bliver hyldet af folkemængden på slotspladsen.