Fadderne var inviteret, men Pavlos kom ikke til prins Sverre Magnus’ fødselsdag: Nu forklarer han årsagen
”Hans Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen inviterer til officiel frokost på Slottet fredag den 1. december 2023 i anledning af Prins Sverre Magnus' myndighedsdag.
Udover familien inviteres repræsentanter fra det officielle Norge, ungdomsorganisationer og sponsorer til Slottet.”
Sådan lød den officielle meddelelse fra det norske kongehus i forbindelse med kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits søn prins Sverre Magnus’ 18-års fødselsdag.
Selvom der i meddelelsen stod, at fadderne var inviteret, var det ikke alle, der kunne komme til den fine fødselsdagsfejring på det norske kongeslot.
Græske kronprins Pavlos, som er søn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin, var ikke med til festen i Norge, og nu har han afsløret hvorfor.
På sin Instagramprofil skriver kronprins Pavlos nemlig, hvorfor han har gået med klap for øjet i en uges tid.
- Tusind tak for jeres venlige interesse og tanker. For en uge siden fik jeg foretaget en nethindeløsningsoperation i London. Operationen var succesfuld, men jeg må ikke rejse i noget tid. Ønsker alle en glædelig jul, skriver kronprins Pavlos og fortæller dermed, at han ikke må rejse, hvilket nok var årsagen til, at han ikke var i Norge den 1. december.
Prins Sverre Magnus har ikke kun kronprins Pavlos som kongelige fadder. Også Hollands dronning Maxima og prinsens farmor, Norges dronning Sonja, stod fadder ved dåben den 4. marts 2006.
Alle prinsens faddere kan ses herunder.
Dronning Sonja
Dronning Maxima
Kronprins Pavlos
Espen Høiby
Bjørn Steinsland
Marianne Gjellestad
Rosario Nadal