12. mar. 2021
Af Malan Joensen

Vækker undren: Hvor foregik Oprahs interview med Harry og Meghan?

Hertuginde Meghan og prins Harry.
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Arkivfoto: MEGA
Oprah Winfreys interview med det kontroversielle par foregik i smukke omgivelser.

Da de første klip fra det historiske interview, som Oprah Winfrey lavede med prins Harry og hertuginde Meghan, begyndte at dukke op, var der sikkert mange, der troede, at interviewet foregik hjemme hos parret selv.

Søndag aften kunne den amerikanske tv-station CBS så blænde op for hele udsendelsen, og her fik seerne at vide, at interviewet ikke foregik hjemme hos Meghan og Harry.

Der begyndte at dukke rygter op om, at det var Oprahs nære veninde Gayle King, der havde lagt have til den opsigtsvækkende snak, men det afviste hun selv på programmet This Morning, hvor hun er vært.

At der er tale om en af Oprahs venner bekræfter hun selv i selvsamme program, skriver Daily Mail:

- Det blev filmet ved en vens hus. Jeg vil ikke afsløre hvem, fordi jeg vil ikke have, at folk nu vil prøve at finde den ven og vedkommendes hus, siger talkshowdronningen.

Harry og Meghans hus og Oprah Winfreys hus ligger ifølge avisen forholdsvist tæt på hinanden, og i nabolaget bor også stjerner som Ellen DeGeneres, Katy Perry og Orlando Bloom, og Rob Lowe.

Hvor interviewet helt præcist er foregået, er endnu ikke blevet afsløret.

Læs meget mere om det kontroversielle interview i BILLED-BLADET, der udkom 11. marts.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb10-forsider.jpg

Læs mere om: