Se hertuginde Catherine i blå ventefrakke i Kensington
Vi elsker, når hertuginde Catherine er i lyseblåt — og nu har hun gjort det igen. Prins Williams gravide hustru var i en lyseblå frakke fra ventetøjsmærket Séraphine, da hun tog hul på en meget travl mandag. Indenunder havde hun en fin, blomstret kjole fra samme mærke, og hun havde valgt at sætte et par flotte marineblå sko til sættet samt en sort clutch og et par simple diamantøreringe. Både frakke og kjole er ramt af “Kate-effekten” og er udsolgt. Men det er dog stadig muligt at købe frakken i marineblå eller cremefarvet.
Hertuginde Catherine tilbragte hele dagen tæt på sit hjem, da alle begivenheder foregik i Kensington tæt på Kensington Palace i London. Dagens første stop var morgenkaffe hos Family Friends. Family Friends er en organisation, der opfordrer folk til at blive venner med familier i udsatte områder. Her mødte Catherine nogle af familierne og talte med de mange frivillige fra organisationen.
BILLEDER: Hertuginde Catherine
Næste stop var Kensington Aldridge Academy, som blev lanceret tilbage i september 2014. Hertuginde Catherine var der for at forestå den officielle åbning af akademiet, og hun blev budt velkommen af en flot danseforestilling. Efter at have mødt de ansatte satte hun sig sammen med nogle af eleverne og talte med dem, om hvad de syntes om den daglige læsetime på akademiet. Derefter overværede hun en historietime til stor glæde for eleverne, kunne vi forestille os.
En travl uge for hertuginde Catherine
Dagens sidste arrangement for den gravide hertuginde Catherine foregik på Kensington Leisure Centre. Igen skulle hertuginden forestå den officielle åbning af stedet, og hun blev budt velkommen af en gruppe børn, der ivrigt viftede med det britiske flag. Under besøget fik hertuginde Catherine en tur rundt på området, som blandt andet tæller en sauna, svømmehal og et træningscenter. Hertuginden så også nogle af de lokale folkeskoleelever dyrke sport i den fine sportshal.
Dagen markerer også slutningen på en meget travl uge for hertuginde Catherine. I torsdags besøgte hun Barlby skole for at åbne et nyt billedkunstlokale, noget hun havde aflyst, da hun lige var blevet gravid, da hun led under slem morgenkvalme. Dagen efter, fredag, var hun i gang igen, da hun besøgte Fostering Network i det nordlige London.