Se billedet: Hertuginde Camilla vækker lykke i rødt outfit
For hertuginde Camilla, 74, er bøger og udbredelsen af læselyst en mærkesag.
Ud over at hun har stiftet Duchess of Cornwall's Reading Room på instagram, som er et socialt fællesskab omkring litteratur, har hun i denne uge også benyttet sig af sin og prins Charles' officielle instagramkonto til at bakke op om Bogens Uge i Nordirland.
På et opslag, der handler om det nordirske initiativ, ser man et portræt af hertuginde Camilla klædt i en fabelagtig rød frakkekjole ved siden af en stak bøger.
Billedet får flere begejstrede fans til at rose hertuginden for hendes flotte stil og valg af outfit.
"Elsker hertuginden i rødt, det klæder hende virkelig!" lyder en af de mange positive kommentar, mens en anden skriver "Meget pæn i rød... FANTASTISK!".
"En elskelig kvinde, som vil være en vidunderlig dronning, der støtter prins Charles som konge. Det er dejligt at se, hvor meget hun opfordrer folk til at læse".
Ifølge Hello Magazine er der tale om en frakkekjole fra Fiona Clare i rød uldcrepe, som hertuginden også bar ved åbningen af det walisiske parlament i midten af oktober.
Se billedet af hertuginde Camilla i den røde kreation på Clarence House's instagramprofil herunder: