Prinsesse Eugenie overrasker med ny podcast
Den britiske prinsesse Eugenie lancerer nu en ny podcast.
Det afslører hun, ifølge Hello! magazine, i det månedlige nyhedsbrev fra velgørenhedsoganisationen The Anti-Slavery Collective, som hun driver med sin veninde Julia de Boinville.
Podcasten udgives i forbindelse med prinsessens arbejde i organisationen.
Følg med
I nyhedsbrevet deler prinsessen højdepunkter fra velgørenhedsorganisationens arbejde i det forgangne år, og så afslører hun nyheden om den nye podcast:
- Vi var så spændte på at begynde at optage vores længeventede podcast i år, der udgives i 2022, så følg med!, skriver veninderne i nyhedsbrevet.
En skjult forbrydelse
Prinsesse Eugenie og veninden Julie Boinville stiftede organisationen The Anti-Slavery Collective i 2017.
Med velgørenhedsorganisationen forsøger de at gøre en forskel i bestræbelserne på at løse et stort globalt problem:
- Vi var chokerede over at opdage, i hvilket omfang slaveri stadig eksisterer, skriver de på organisationens hjemmeside.
- Vi forbinder ofte slaveri med lænker og lænker, men moderne slaveri er en skjult forbrydelse, som ofte er svær at opdage.
Den 31-årige prinsesse, der er datter af prins Andrew og dermed barnebarn af dronning Elizabeth, skabte historie, da hun i 2019 som den første i den britiske kongelige familie lancerede en podcast.
Den endelige dato for den nye podcast er endnu ikke offentliggjort.