5. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak
Prinsesse Charlotte skal døbes 5. juli
Prinsesse Charlotte vises frem efter fødslen.
All Over Press
Prins William og hertuginde Catherine har valgt en dåbsdato til lille prinsesse Charlotte, der skal døbes 5. juli.
St. Mary Magdalene-kirken på Sandringham kommer til at danne ramme om dåben af prinsesse Charlotte.
Kensington Palace oplyser, at dåben finder sted 5. juli og forrettes af ærkebiskoben af Canterbury.
Dåben bliver privat, men CNN rapportere, at det vil være muligt for publikum at stille sig op ved kirken og få et glimt af prinsesse Charlotte og hendes dåbsgæster, både når de ankommer og forlader kirken igen.
Prinsessens storebror, prins George, blev døbt i Chapel Royal i London, men prinsesse Diana, der er farmor til prinsesse Charlotte, blev døbt i samme kirke, som prins William og hertuginde Catherine har valgt til prinsessedåben, ligesom også prins Williams kusine, prinsesse Eugenie blev døbt her.