5. okt. 2016
Af Juliane Olsen

Prins William og hertuginde Catherine besøger hospice åbnet af prinsesse Diana

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: AOP
Prinsesse Dianas arv bliver holdt i hævd, når prins William og hertuginde Catherine besøger hospice i midten af oktober.

Den 14. oktober skal prins William og hertuginde Catherine besøge et hospice i Manchester, som prinsesse Diana åbnede tilbage i 1991.

Ifølge den britiske avis Daily Mail fejrer hospicet Francis House, hvor terminale børn og yngre voksne kan få omsorg og pleje, sit 25-års jubilæum, og parret vil i den anledning tage faciliteterne i øjesyn.

Desuden vil de møde familier og frivillige og officielt åbne Francis Houses nye Lodge-tilbygninger.

LÆS MERE: Prins William planlægger solorejse til Vietnam

Parret deltager i reception

Før det har parret startet dagen med et besøg på The National Football Museum, der har til huse i Manchesters ikoniske Urbis-bygning.

SE BILLEDERNE: Stilfulde hertuginde Catherines smarte sko i Canada

Prins William og hertuginde Catherine vil der deltage i en reception, hvor de klogeste og dygtigste unge Manchester-borgere, som gør en forskel, deltager.

10 SKØNNE BILLEDER: Prinsesse Charlotte og prins George til børnefest i Canada

De vil herefter få en rundvisning på museet, der har til formål at formidle for fans og ikke-fans, hvorfor fodbold er blevet ”folkets sport”, en del af Englands arv og livsstil.

Senere skal prins William og hertuginde Catherine blandt andet besøge Manchester Town Hall.

GALLERI: Prinsesse Diana 1

https://imgix.billedbladet.dk/diana_0.jpg
Prinsesse Diana med sønnen prins William i 1982.
Foto: AOP

Læs mere om: