Prins Louis og morfar: Kan du se ligheden?
Der har været talt og skrevet om det længe, men da prins Williiam og hertuginde Catherine dukkede op med deres tre skønne børn til en premiere i London, kunne de fleste se det: Lille to-årige prins Louis ligner sin morfar, Michael Middleton. Selv om man selvfølgelig skal tage aldersforskellen i betragtning, kan man tydeligt se, at den unge prins har arvet mange af sin morfars ansigtstræk.
Flot hårpragt
De har samme flotte hårpragt og næsten samme frisure - selv om morfar efterhånden er blevet lidt grå på toppen. Ansigtformen er heller ikke til at tage fejl af - og de flotte øjne.
Morfar er 71 år og arbejdede i mange år ved British Airways, hvor han også mødte sin hustru, prins Louis' mormor, Carole Middleton.
Som altid kan meget ændre sig, når børn vokser - men allerede nu er det klart, at prins Louis i hvert fald har arvet en god portion gener fra sin pæne morfar. Kan du også se det?