Prins Harrys Invictus Games i Canada bakkes op af Melania Trump
Den amerikanske præsidentfrue Melania Trump står i spidsen for den 90 mand og kvinde store gruppe af amerikanske veteraner, der deltager i Invictus Games i den sidste uge af september i Toronto i Canada, fortæller Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.
Dermed følger hun i fodsporene på sin forgænger, Michelle Obama, der også støttede op om de amerikanske veteraner, der deltog i sidste års Invictus Games i Floria.
Invictus Games, der er en slags Olympiske Lege for krigsveteraner med handicap, blev skabt for tre år siden, og fandt sted i London med prins Harry som den helt store idemand.
Prins Harry har brugt meget tid og energi på at få Invictus Games op at stå, og Invictus Games vokser da også voldsomt fra år til år.
Danmark medvirker også i legene og sendte sidste år 30 deltagere til Florida.
- Det greb mig om hjertet, da jeg hørte om den store succes, som Invictus Games havde i London i 2015 og i Florida i 2016, siger Melania Trump i pressemeddelselsen.