18. jul. 2018
Af Juliane Olsen

Prins Harry og hertuginde Meghan hædrede Nelson Mandela

Hertuginde Meghan og prins Harry.
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: ALL OVER PRESS
Det nygifte par, prins Harry og hertuginde Meghan, har været ude og se en udstilling om Nelson Mandelas liv.

Tiden efter brylluppet i maj har været lykkelig for 33-årige prins Harry og 36-årige hertuginde Meghan, og tirsdag kunne de være sammen i arbejdsøjemed.

Her hædrede ægteparret nemlig den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela med åbningen af Nelson Mandela Centenary-udstillingen i Queen Elizabeth Hall i Southbank Centre.

Den tager udgangspunkt i Nelson Mandelas liv lige fra hans fødsel for 100 år siden til hans død som 95-årig i 2013. Det skriver people.com.

Ægteparret lyttede til korsang

Prins Harry og hertuginde Meghan fik desuden mulighed for at kigge nærmere på en spændende bog med titlen Robben Island Bible, der ved første øjekast lignede Shakespeares samlede værker.

Men rent faktisk var der tale om Nelson Mandelas personlige bibel, og efterfølgende lyttede prinsen og hertuginden til korsang fremført af Ubunye Choir.

Prins Harry har også tidligere haft fornøjelsen af at møde Nelson Mandelas tidligere hustru Graca Machel under et besøg i Sydafrika i 2015.

/

Læs mere om: